Tunnelanlæg
I de indledende undersøgelser er det forudsat, at havnetunnelen udføres som en sænketunnel, hvor det er muligt, og ellers som konstruktioner støbt på stedet. En boret tunnelløsning ville skulle placeres langt dybere end en sænketunnel med meget lange fra- og tilkørselsesramper til følge, hvilket gør en boret tunnel uforholdsmæssig dyr. Derfor er denne løsning ikke undersøgt.

Det beskrevne tunnelanlæg skal derfor ses som én mulig løsning til udformning af en havnetunnel.

Havnetunnelen består i den  valgte udformning af ca. 12 km tunnelanlæg, der mod nord tilsluttes den planlagte vejforbindelse fra Strandvænget til Lyngbyvejen og mod syd tilsluttes Amagermotorvejen ved Sjællandsbroen.

Udover tilslutningsanlæggene ved Strandvænget og ved Sjællandsbroen er det teknisk muligt at etablere tilslutningsanlæg ved Nordhavn, Refshaleøen, Enghave Brygge og i centrum ved Langebro.

Tabel 9 | Projekteringsforudsætninger og tunneldata
Længde	12,3 km
Udvendigt mål (Bredde × Højde)	30 m × 9 m
Indvendigt mål  pr. tunnelrør	11,6 m × 5,60 m
Fritrumsprofil pr. tunnelrør (Bredde × Højde)	11,5 m × 4,63 m
Tværprofil:	Yderrabat 1,00 m
	Nødspor 2,50 m
	Kantbane 0,50 m
	Kørebane 3,25 m
	Kørebane 3,25 m
	Kantbane 0,25 m
	Inderrabat 0,75 m
	I alt 11,50 m
Maksimal tilladelig hastighed	70 km/time
Maksimal stigning	5%
Mekaniske og elektriske installationer:	Længdeventilation
	Afvandingssystem
	Brandvand
	Nødpaneler med nødtelefon og håndslukker
	Strømforsyning
	Belysning
	Overvågningsinstallationer
	Brandalarm
	Installationer for radio og mobiltelefoner
Mindste vanddybde over tunnelen	6 m
Mindste vanddybde over tunnelen i Trekronerløbet	10 m
Kapacitet af parkeringsanlæg	3.000 personbiler
Tunnelanlæggets levetid	100 år

Tunneltværsnit
Tunnelen er udformet med et selvstændigt rør for hver køreretning. Hvert rør indeholder to kørebanespor og et nødspor. Nødsporet kan ændres til et ekstra kørebanespor, hvis trafikmængden skulle gøre det nødvendigt.

Hvert rør har et fritrumsprofil på 11,5 m × 4,63 m. Dertil skal lægges pladskrav til skiltning og installationer. Tunnelen er udformet med et ”galleri” i begge sider langs med nødsporet til placering af installationer. Over galleriet findes et særligt rør til udsugning af røg i tilfælde af brand i tunnelen.

Tilslutningsanlæg
Tilslutningsanlæggene etableres på enten eksisterende eller nyopfyldte arealer og kan udformes efter principper som for almindelige ruderanlæg med ud- og indfletninger fra tunnel til ramper og lyssignal ved rampernes tilslutning til det øvrige vejnet.

Ventilationsanlæg
Indtag og udtag af luft sker ved de åbne ramper ved tilslutningsanlæggene ved Strandvænget, Nordhavn, Refshaleøen, og Sjællandsbroen samt ved en ventilationsø midt mellem Refshaleøen og Sjællandsbroen. Afstanden mellem ind- og udtag af luft overstiger derved ikke en længde på fire km, og ventilationen af havnetunnelen kan foretages med ventilatorer ophængt under -tunnel loftet (længdeventilation). Ventilationsøen kan udelades, hvis der etableres tilslutningsanlæg i centrum ved Langebro eller Enghave Brygge.

Udstødningsgasserne ved tunnelmundingerne kan ventileres bort ved hjælp af ventilationstårne.

Havnetunnelen er forsynet med et særligt ventilationsanlæg placeret over servicegalleriet til udsugning af røg i tilfælde af brand i tunnelen.

Sikkerhed i tunnelen
Et tunnelanlæg skal udformes efter gældende standarder, så ulykker forebygges og deres konsekvenser minimeres. Udformningen af en havnetunnel skal derfor baseres på et Sikkerhedskoncept og et Beredskabskoncept der vil beskrive forhold som:

• Mekaniske og elektriske systemer herunder ventilationsanlæg
• Systemer til overvågning og styring af trafikken
• Flugtveje for trafikanter
• Rednings- og evakueringsveje
• Rednings- og evakueringsprocedurer

Den foreslåede udformning af havnetunnelen er især baseret på erfaringerne fra Drogdentunnelen under Øresund.

I tilfælde af uheld eller brand i tunnelen kan trafikken standses ved hjælp af signal og bomanlæg ved tilslutningsanlæggene. Derved kan det rør, der ikke er ramt af uheld, tømmes for trafik og anvendes af redningsmandskabet som indsats - og evakueringsvej.

Det ikke uheldsramte rør kan også bruges af trafikanter som flugtvej. I væggen mellem de to rør findes flugtdøre pr ca. 100 til 200 m.

Overvågning og styring af trafikken og tunnelens installationer
Der etableres et kontrolcenter, hvorfra trafikken kan overvåges og reguleres, og hvorfra tunnelens installationer kan overvåges og styres.

Udførelse
Havnetunnelen syd for Langebro er forudsat udført som konstruktioner støbt på stedet inden for midlertidige tørlagte byggegruber. Nord for Langebro udføres havnetunnelen som en sænketunnel. Dog udføres alle tilslutningsanlæg som konstruktioner støbt på stedet.

Eksisterende anlæg og ledninger
Der skal ved anlæg af havnetunnelen tages hensyn til eksisterende broer, tunneler (Metro), ledninger og andre anlæg, som -krydser havnen.

Der findes ca. 50 eksisterende tunneler og ledninger, som krydser havnen. De skal alle på nær en lægges om, så de krydser havnen under tunnelen. Ledningerne kan enten graves ned i kalken eller lægges i nye ledningstunneler.

Tunnelen kan passere Knippelsbro og Langebro i det midterste gennemsejlingsfag uden at berøre bropillerne. Ved udgravningen til tunnelen skal der tages særligt hensyn til bropillernes fundering.

Ved passage af Metroen ved Knippelsbro skønnes det, at krav til afstand mellem metro og tunnelen vil medføre en mindstedybde over tunnelen på kun fire meter. Skal kravet om minimum seks meter vanddybde over tunnelen opfyldes, kan Knippelsbro alternativt passeres i et sidefag, hvilket medfører, at Knippelsbro skal bygges om.